Betaling af gebyrer og erstatninger

Betaling af biblioteksgebyrer og erstatninger overgår til selvbetjeningsløsningen ’Mit Betalingsoverblik’. 

Du får stadig et overblik over din gæld til Stevns Bibliotekerne via din lånerkonto på stevnsbib.dk eller via appen ’Biblioteket’, og der vil være et link til betaling.  

Sådan betaler du

På din lånerkonto går betalingslinket til selvbetjeningsløsningen ’Mit Betalingsoverblik’, som administreres af Stevns Kommune. I ’Mit betalingsoverblik’, kan du se om du skylder Stevns Kommune penge, og du kan betale din gæld med betalingskort og MobilePay. 

Du logger på ’Mit Betalingsoverblik’ med NemID eller MitID. Har du ikke NemID / MitID eller er fritaget for digital post, vil du få en faktura med posten, som du kan betale via banken.  

Der vil være en overgangsperiode, hvor 'gamle' gebyrer og erstatninger ikke kan betales via 'Mit Betalingsoverblik', men stadig skal betales til biblioteket.
De kan betales sådan her:

 

 

Hvorfor går bibliotekerne over til ny betalingsløsning? 

Formålet med den nye betalingsløsning er at samle alle betalinger til kommunen ét sted. Det giver et fuldt overblik over kommunens tilgodehavender, hvilket er lettere at administrere.  

Unge under 18 år

Er du under 18 år, kan du ikke betale via 'Mit Betalingsoverblik', selv om du har NemID / MitID. Din biblioteksgæld overgår til den økonomisk ansvarlige for dig, det vil typisk sige dine forældre eller din værge. 

Faktura i eBoks 

Vær opmærksom på din eBoks.

Når bogen enten afleveres eller fornyes for sent, vil du med det samme kunne se din biblioteksgæld på din lånerkonto på stevnsbib.dk, i appen 'Biblioteket' og på 'Mit Betalingsoverblik'. 
Du vil senere modtage en faktura i din eBoks. Her kan du også finde din betalingsfrist. Det er vigtigt du overholder betalingsfristen for at undgå rykkergebyrer.  

Kontantbetaling 

Fra overgangen til det nye betalingssystem kan du som udgangspunkt ikke længere betale biblioteksgebyrer med kontanter på Stevns Bibliotekerne. Betaling af gebyrer og regninger foregår via ’Mit Betalingsoverblik’ - eller via banken, hvis du er fritaget for digital post eller ikke har NemID / MitID. 

Rådgivning og kontakt 

Det er vigtigt, du betaler din biblioteksgæld med det samme for at undgå rykkergebyrer. Hvis du ikke kan betale din regning, skal du hurtigst muligt kontakte Opkrævningen i Stevns Kommune.  
Har du spørgsmål til dine gebyrer eller regninger, skal du ligeledes kontakte Opkrævningen i Stevns Kommune på telefon: 56 57 55 13

Takster 

Takster for overskridelse af lånetiden er uændrede. 

Det er dog vigtigt du overholder betalingsfristen for at undgå rykkergebyrer.

Undgå gebyrer  

  • Du kan altid få et overblik over dine lån med afleveringsfrister samt forny dine lån via hjemmesiden stevnsbib.dk eller via appen ’Biblioteket’.
  • Du kan forny dine lån, hvis materialet ikke er bestilt af en anden låner. Du kan dog højst forny det samme lån 2 gange. Lånetiden på lynlån kan ikke forlænges.
    Du kan forny via appen Biblioteket, via din lånerkonto på stevnsbib.dk, på vores selvbetjeningsautomater - eller du kan henvende dig til personalet i den betjente åbningstid, også gerne telefonisk.
  • Hvis vi kender din mailadresse/dit mobilnummer, kan du få påmindelser 3 dage før lånetiden udløber på mail og/eller på SMS. Læs mere om meddelelser fra Stevns Bibliotekerne her
    OBS! Husk at opdatere din profil, hvis du skifter e-mail eller mobilnummer. 

FAQ 

Under FAQ om gebyrer og regninger kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.