FAQ om gebyrer og erstatninger

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om betaling af gebyrer og erstatninger.

Vi skifter til ny betalingsløsning.

Skylder du gebyrer og erstatninger til Stevns Bibliotekerne, kan de fremover ses på 'Mit Betalingsoverblik' - og skal betales dér. Linket til 'Mit Betalingsoverblik' kan du finde enten via din lånerkonto på stevnsbib.dk eller via appen 'Biblioteket'.  

På 'Mit Betalingsoverblik' får du et samlet overblik over gebyrer, erstatninger og anden gæld, du måtte have til Stevns Kommune, og du kan betale med det samme. 

Der vil være en overgangsperiode, hvor 'gamle' gebyrer og erstatninger ikke kan betales via 'Mit Betalingsoverblik', men stadig skal betales til biblioteket.
De kan betales sådan her:

 

 

Hvorfor har man valgt den nye betalingsløsning?  

Formålet med den ny betalingsløsning er at samle alle betalinger til kommunen ét sted. Det giver et fuldt overblik over kommunens tilgodehavender, hvilket er lettere at administrere. 

Hvordan betaler jeg min regning?  

Betaling af regninger foregår via selvbetjeningsløsningen 'Mit Betalingsoverblik', som administreres af Stevns Kommune. Har du spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Opkrævningen i Stevns Kommune. 

Linket til betaling finder du enten via din lånerkonto på stevnsbib.dk eller i appen 'Biblioteket'. 

Hvordan kan jeg betale min regning hvis jeg ikke har NemID eller MitID?  

Hvis du ikke har NemID / MitID, får du en opkrævning med posten, som du kan betale via banken.  

Hvordan betaler jeg, hvis jeg er fritaget for digital post? 

Hvis du er fritaget for digital post, får du en opkrævning med posten, som du kan betale via banken.  

Kan jeg betale via min bibliotekskonto?  

Nej, men på din bibliotekskonto på stevnsbib.dk og i appen 'Biblioteket' vil der være et link til 'Mit Betalingsoverblik'.  

Kan jeg betale mine regninger på biblioteket?  

Nej, du kan som udgangspunkt ikke betale regninger på biblioteket. Betaling foregår online via 'Mit Betalingsoverblik'.  

Hvorfor står der stadig, at jeg mangler at betale?  

Der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på din lånerkonto på stevnsbib.dk og i appen 'Biblioteket'. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer på din konto, når du logger ind. På 'Mit Betalingsoverblik' kan du altid se en opdateret status på dine betalinger. 

Kan jeg se på min bibliotekskonto, når jeg har betalt?  

Ja, gebyrer og erstatninger vises og opdateres ved betaling i 'Mit Betalingsoverblik'. (OBS: der kan dog gå op til 72 timer før din betaling opdateres på stevnsbib.dk og i appen 'Biblioteket'). I 'Mit Betalingsoverblik' kan du altid få et opdateret overblik over din biblioteksgæld.  

Jeg har spørgsmål til selve betalingen  

Har du spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Opkrævningen i Stevns Kommune. 

Jeg har spørgsmål til årsagen til min regning  

Har du spørgsmål til årsagen til din regning, skal du kontakte biblioteket. 

Jeg har spørgsmål til et rykkergebyr  

Har du spørgsmål til et rykkergebyr, skal du kontakte Opkrævningen i Stevns Kommune. 

Der er også andre betalinger på Mit Betalingsoverblik?  

'Mit Betalingsoverblik' samles al din gæld til Stevns Kommune, så du har et overblik over hvad du har af gæld til kommunen, og kan betale alt ét sted.  

Erstatninger 

Hvis du ikke har afleveret det lånte materiale 41 dage efter lånetidens udløb, betragter vi det som bortkommet, og der vil automatisk blive oprettet et krav om en erstatning.