Om denne begivenhed

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Lokale
Mødestedet, Salen
Målgruppe
Voksne
Foredrag & debat

Historien om stiftsdamerne på Vallø

03.10.23
Hør den fascinerende historie om Vallø Stift og de mange spændende kvinder, der har præget Stiftet i 285 år.

Mødestedets brugergruppe og biblioteket inviterer til foredrag:

Meget er sket, siden dronning Sofie Magdalene i 1738 omdannede slottet til adeligt frøkenkloster, frem til i dag, hvor Stiftet drives som en moderne virksomhed. Dog er Vallø Stift stadigvæk stærkt forankret i traditioner og et fokus på kvinders muligheder, selv om det er noget ganske andet at være adelsfrøken i dag end det var for 285 år siden.  

Det bliver en eftermiddag med fortællinger om både høj og lav; om dronninger, abbedisser, dekanesser, ældre hofdamer og stiftsdamer i alle aldre og om et ”samfund i samfundet” med eget hospital, børnepasningsordninger, fattighjælp og ”Fremme af Arbejderklassens Vel på Stiftets Godser”.

Udover stiftsdamerne på Vallø fortælles også historier om klosterjomfruerne på Vemmetofte og de adelige jomfruklostres storhedstid i 1700- og 1800-tallet.

Om foredragsholderen: Efter mange år som vært og redaktør i DR P3, P2 & P1 driver Katrine Nyland Sørensen nu sit eget formidlingsbureau, Sørensen Stories, som har fokus på musik, kulturhistorie og videnskabsformidling.

Det er gratis at deltage, men billet er nødvendig. Klik på billetknappen her på siden.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.

Materialer