Om denne begivenhed

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Snurretoppen
Algade 32
4660 Store Heddinge
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Jimi Hendrix 80 år

01.11.22
Foredrag ved Thomas Ulrik Larsen

Jimi Hendrix var allerede en erfaren musiker, da han i 1966 blev opdaget af Chas Chandler fra det engelske hit-band, The Animals.

Med britisk management og musikalsk backing vendte han og hans trio, The Jimi Hendrix Experience, hele det engelske rockestablishment på hovedet med en musikalsk gryderet, ingen havde hørt før: autentisk blues gennemskudt af Bob Dylans ordunivers og tale-sang-stil. Bevidsthedsudvidende lyd og et guitarspil, der ubesværet var alt det, de britiske guitarhelte forsøgte at blive.

Sangeren og guitaristens liv og karriere endte i efteråret 1970. Alligevel nåede han at sætte et kæmpe aftryk på rockmusikken, hvor den sorte Hendrix’ popularitet hos det hvide publikum blev en vigtig faktor for den brede succes, som sorte kunstnere som Bob Marley og Michael Jackson senere oplevede.

Jimi Hendrix ville være fyldt 80 år i den 27. november i år.

Aftenens foredragsholder, Thomas Ulrik Larsen, lever for musikformidling, hvad enten det er som foredragsholder, sangskriver, freelance-guitarist, musikskolelærer eller skribent. Han en af landets kapaciteter inden for britisk og amerikansk rock fra især 1970’erne samt dansk rock fra samme periode. Du kan læse mere om ham på rockforedrag.dk

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturforeningen Spilledåsen og Stevns Bibliotekerne.

Hent din gratis billet her på siden eller på biblioteket.

Materialer