Kierkegaard og Rytterskolen

Om denne begivenhed

Lokalitet
Lille Heddinge Rytterskole
Ryttervej 2
4673 Rødvig
Danmark
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bestil billet(ter)
Litteratur

Ny Kierkegaard studiekreds på Rytterskolen - 1

25.09.18
Vi dublerer studiekreds over 2 gange om Kierkegaards 'Enten-Eller'

Billetterne til den første studiekreds over 2 gange blev revet væk. Nu har vi været så heldige, at vi kunne lokke Lise Søelund til at holde en studiekreds over 2 gange mere. Den bliver altså magen til den første.

"Det er meget enkelt, for man kan ENTEN læse Søren Kierkegaard ELLER lade være med at læse ham, og lige så enkelt er det, at hvis man ikke læser ham, så går man glip af en helt særlig tilgang til livet og eksistensen. Derfor bør man læse ham, og man vil aldrig fortryde det, for ens liv bliver et ganske andet efter læsningen af den store teolog og tænker. Det er ikke ensbetydende med, at ens liv bliver lettere, men det bliver i hvert tilfælde dybere, mere lidenskabeligt og intenst, hvorfor det gælder om at komme i gang med læsningen.

Søren Kierkegaards første værk ”Enten-Eller” er faktisk også det første man med udbytte bør læse, og det kan vi gøre i fællesskab i Rytterskolens hyggelige lokaler. Man er ikke nødt til at læse det hele, men kan til en start låne eller købe bogen og så gå lidt på lystlæsning i den.

Den første del ”enten” er finurlig, fornøjelig og endda forargelig, så den kan man snart lade sig besnære af, mens den anden del ”eller” har den fremtrædende, fredsommelige og friserede personlighed som sit talerør, og det kan virke noget kedeligt og tørt set i lyset af førstedelen.

I den første del er det æstetikerne, der optræder på slap line, og her lines mange overfladiske og ubetænksomme livsformer op, mens den anden del er brevskrivning fra en sober etiker, hvor kun det dybe og betænksomme får sin plads. Imidlertid vil læserne snart komme til det resultat, at vi alle har lidt af det hele i os, men med Kierkegaard bliver det klart, at man kan og skal arbejde med de livsformer og tilgange til livet, hvis man skal få en god, seriøs og autentisk eksistens.

Måske når vi ikke det hele på de to gange, men læsningen og tænkningen er sat i gang, og det slutter aldrig, kan jeg betro jer.", fortæller Idéhistoriker Lise Søelund.

Har du også fået lyst til at få gang i læsningen og tænkningen om livet og eksistensen?
Så hent din gratis billet her på siden.

HAR DU OGSÅ HENTET BILLET TIL TO'EREN? Ellers tryk her for at komme til Ny Kierkegaard studiekreds på Rytterskolen - 2

Materialer

Reservér
  • Bog

Enten-eller. 1. bind (Ved J.L. Heiberg, Peter P. Rohde, Villy Sørensen)

Af Søren Kierkegaard (1991)
Læs mere
Søren Kierkegaard: Værker i udvalg. 1, Digteren og Kunstkritikeren
Læs ebogen
  • Ebog

Værker i udvalg. 1, Digteren og Kunstkritikeren

Af Søren Kierkegaard (2016)
Læs mere
Søren Kierkegaard: I vinen er sandhed
Reservér
  • Bog

I vinen er sandhed

Af Søren Kierkegaard (2013)
Læs mere
Søren Kierkegaard: Søren Kierkegaard til hverdagsbrug
Hør lydbogen
  • Lydbog (net)

Søren Kierkegaard til hverdagsbrug

Af Søren Kierkegaard (2017)
Læs mere