Om denne begivenhed

Tid
14:30 - 16:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Lille Heddinge Rytterskole
Ryttervej 2
4673 Rødvig
Sted / Lokale
Haven
Målgruppe
For alle
Musik

ALSANG i rytterskolens have

31.08.21
Kom til en stemningsfuld eftermiddag med fællessang i rytterskolens have.

Vi skal synge både nyere sange og gode, gamle kendinge fra den nye højskolesangbog. Måske bliver der også plads til et par ønsker fra publikum.

Om ALSANG-projektet

ALSANG ønsker at hylde friheden og demokratiet og styrke medborgerskabet med fællessang i hele landet.

Den 4. maj 2021 lød startskuddet til en fejring af friheden og fællesskabet, som kulminerer i uge 35 (30. august til 5. september).

Målet er at samle hele befolkningen i fællessang og sætte fokus på medborgerskab, demokrati og frihed.

Sangglæde og højskoleånd

Morten Grimstrup Mangor er højskolelærer og pianist på RoFH - Roskilde Festival Højskole (tidligere på Testrup Højskole), cand.mag i musikvidenskab med kønsstudier fra Københavns Universitet og University of Cape Town.

Han er en musikalsk og karismatisk fortæller, som giver velkendte højskolesange nyt liv og vækker livsforundring over stort og småt.

Der vil være næring til både lattermuskel og hjernebark, når Morten guider fællesskabet igennem velkendte højskolesange.

Det bliver et møde mellem klassisk, grundtvigsk livsoplysning, moderne kulturformidling og filosofi, der giver de gamle sange nyt liv – elegant bundet sammen med musikalsk fingerspidsfornemmelse. Særlige ønsker fra salen kan nemt sniges med i repertoiret, mens der også vil være plads til nyere, utraditionelle fællessange.

Som en deltager til en sangaften på RoFH udtrykte det: “Vi er helt vilde med Mortens små introduktioner og taler mellem sangene. Man bliver høj af at møde den højskoleånd han udtrykker.”

Arrangør

Arrangementet laves af Stevns Bibliotekerne i samarbejde med Stevns Kunstforening.

Se mere om Lille Heddinge Rytterskole her: Lille Heddinge Rytterskole | Stevns Bibliotekerne 

I tilfælde af dårligt vejr rykkes arrangementet til sognehuset i Lille Heddinge.