Læsekompas

Adgang
Fri adgang
Læsekompasset hjælper dig med at finde lige den bog du har lyst til at læse.

Synes du, det er svært at finde bøger, der minder om dine yndlingsbøger? Læsekompasset er svaret på dine kvaler, når det handler om skønlitteratur for voksne.

Hvordan fungerer det?

Læsekompasset fungerer grundlæggende som Netflix. En lang række bibliotekarer, lektører og superlæsere har mikrotagget tusindvis af bøger, så hver enkelt bog har fået en masse beskrivende metadata. Fx har bogen ”Oplyst” af Tara Westover fået følgende mikrotags: Inspirerende, gribende, skæbnesvanger, forældre-barn-forholdet, familien, identitet, overlevelse, bjerge.

Læsekompasset har en algoritme, der er i stand til at sammenligne bøger, så man kan se, hvilke bøger, der har fået sammenlignelige mikrotags. ”Minder om” er derfor en væsentlig knap på siden, som fx kan hjælpe dig med at finde noget som minder om en anden bog som du har læst.

Hvem kan bruge det?

Alle kan frit bruge Læsekompasset. Du kan fx bestille bøger til afhentning på dit lokale bibliotek, og du kan lave dine egne lister.

Andre gode søgetips

Det kan betale sig at bruge en halv time på at lege med Læsekompasset og opdage nogle (eller alle) af de mange smarte funktioner. Du kan fx søge direkte på titler, du kender. Læsekompasset vil så foreslå bøger, der minder om.

Du kan også selv sammensætte en søgning ved at skrive direkte i søgefeltet. Og du kan skærpe din søgning ved at vælge beskrivende søgeord fra listerne: Stemning, Tempo, Længde, Univers, Fortællerstemme, Sprog, Skrivestil og Handlingens tid.

Du kan følge Læsekompas på facebook og få inspiration til, hvordan du bruger siden.