1. klasse - Folkedans og koncert

Musikunderviserne og Stevns Musikskole vil give eleverne en fornemmelse af folkemusik som genre - samtidig med at børnene får en sjov, fælles oplevelse. Børnene bliver undervist i folkedans og sammen skal de danse det de har lært, til en lille koncert, fremført af underviserne fra musikskolen.

Med udgangspunkt i forståelsen af folkemusikken, som en ofte ubevidst del af vores moderne kultur, tager vi afsæt i de levn af tidligere tiders musikalske folkekultur, der lever
blandt os. Vi fører tråde tilbage i tiden med henblik på at skærpe elevernes forståelse og
genkendelse af folkemusikken som genre.

Musikskolens undervisere vil via dans udvide elevernes oplevelse af musikken. Vi vil give
dem en praktisk forståelse af folkemusikken som brugsmusik, samtidig med at de dannes
til at forstå genren ud fra dens egne præmisser. En forståelse, der kan skabe baggrund
for egne fortolkninger af musikken og dansen.

Med afsæt i gode og sjove fælles oplevelser med dansen og musikken vil vi via en historisk og lokalt forankret kontekst vise børnene at de står ovenpå en kæmpe (og også lokal) arv, der i et ubrudt kontinuum har været med til at forme verden som den ser ud i
dag, hele tiden med fællesskab, nærvær og sammenhængskraft som grundpiller.

God fornøjelse fra udviklingsgruppen

Henrik Jansberg og Henrik Larsen, Stevns Musikskole

Du kan hente manualen til forløbet ved at trykke på linket nedenfor.