Husets faste brugere

20.04.23
Om planerne for resten af huset Bredgade 1.

Omskabelsen af Hårlev Bibliotek kommer til at påvirke husets faste brugere – nogle mere end andre. 
Når først man går i gang med at arbejde ét sted, så opdager man ofte andre muligheder og andre udfordringer. 

Vi lægger en plan i dialog med de faste brugere for, hvad vi kan og gør. 
 

Ønsket er et mere dynamisk hus, hvor endnu flere kan få plads. Det betyder også, at nogle rum ikke længere er fast tilknyttet bestemte grupper, men er delerum, som man har adgang til på aftalte tidspunkter, ligesom man kender det nu i fx salen og mødelokalerne. 

Det kan være en stor ændring i forhold til nu, men det er vores ønske at fortsætte den gode og nære dialog om huset, brug og muligheder, så vi får en god hverdag sammen. 

Processen med at flytte og tilpasse forskellige rum sker samtidig med processen for ombygningen af børnekulturhuset og forventes helt gennemført i 1.kvartal 2024. 

Vi vil også gerne altid høre om ønsker til huset, både til hverdag og nu i processerne. Tal med os på biblioteket og se med på siden for at være med