Sommer i haven

Sommeren er havebrugerens højsæson. Det er nu forårets slid bærer frugt.

Sommeren er på en måde havebrugerens højsæson. Det er nu, forårets hårde forarbejde lønner sig.  Køkkenhavens grøntsager gror og bliver klar til høst. Stauder og buske vokser og blomstrer, og haven bliver forhåbentligt dit foretrukne opholdsted de næste måneder.

Og nu skal der ikke nødvendigvis etableres nyt, beskæres osv, så nu er der god tid til at nyde udkommet af dit arbejde.

Listen af obligatoriske gøremål i haven om sommeren er derfor ikke så lang:

  • Nyde haven
  • Plukke blomster og lave smukke buketter
  • Vande drivhus, krukker og bede
  • Høste grøntsager, bær og frugter.
  • Klippe hæk
  • Slå græs

2 opgaver, som de færreste havebrugere elsker ved sommeren er de tilbagevendende græsslåninger og klipning af hækken. Hvis du ikke er klar til at lade din have blive helt vild, og lyden af fuglesang og duften af nyslået græs ikke er nok til at til at gøre opgaven attraktiv, anbefaler vi en lydbog i øret, det letter det sure arbejde.

Find en god lydbog på eReolen.

Når du ligger der i haven og nyder livet, kan du jo også søge ny inspiration. Herunder har vi forslag til gode havebøger.

Der er også et par bøger om sjove ting, du kan lave af genbrugsmaterialer i haven. Udnyt det gode vejr og berig haven  med unikke og personlige indslag.

Du kan også græsse i vores digitale tidsskrifter.

God sommer i haven.

23.06.22