Første "moon walk" for halvtreds år siden

Det er 50 år siden, det første menneske satte foden på månen.

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. 

Neil Armstrong blev det første menneske, der betrådte månen, fulgt af Buzz Aldrin. Michael Collins forblev i kredsløb om månen.

Da Armstrong trådte ned på måneoverfladen, udtalte han de udødelige ord:

"That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind."
("Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden.")

  • Den 16. juli 1969 kl. 13:32 letter Apollo 11-raketten fra Jorden, og det bliver set af millioner Verden over.
  • Den 20. juli - om søndagen - blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Columbia i kredsløb om Månen. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin om bord påbegyndte månelandingen.
  • Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt, og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne, at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base, beliggende i Stilhedens hav.
  • Den 21. juli kl. 03:56:20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for menneskeheden."
  • Efter 21 timer og 36 minutter på Månens overflade blev startraketten på Ørnen tændt, og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte efter 21 dages karantæne. Karantænen skyldtes faren for eventuelle månebakterier.

[Kilde: Wikipedia]

 

06.07.19