Anne-Marie Vedsø Olesen på litteraturfestivalen med "Vølvens vej"

Anne-Marie interviewes af Jim Lyngvild, som også beskæftiger sig med vølver.

På Stevns Litteraturfestival 2022 får du mulighed for at opleve forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen blive interviewet af Jim Lyngvild om hendes romanserie ’Vølvens vej’.

Anne-Marie Vedsø Olesen og ’Vølvens vej’

“Vølvens vej” udspiller sig i jernalderen og foregår i landskaberne omkring Tryggevælde Å. Romanen er inspireret af nordisk mytologi med dens mange verdner, væsner, magi og voldsomme slag. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.

Vølvens vej er solgt til filmatisering – så vi kommer til at kunne se den som serie også.

Indtil videre er kun del 1, ’Snehild’ udgivet. Men del 2 er planlagt til at udkomme lige omkring det tidspunkt, hvor vi holder Stevns Litteraturfestival – så mon ikke også vi hører noget om dén… 

Se video, hvor forfatteren selv fortæller om serien.

Jim Lyngvild

Jim Lyngvild skal som sagt interviewe Anne-Marie Vedsø Olesen.

Jim er historiefortæller, designer, fotograf mm, og har mange bøger og udstillinger bag sig – for eksempel var han med til at designe Nationalmuseets udstilling ’Mød vikingerne’.

Af igangværende udstillinger er f.eks. ’Vølver, guld og guder’ på Køge Museum. Og af kommende projekter kan nævnes, at Jim skal designe Borgring Oplevelsescenter ved vikingeborgen Borgring i Køge.

Mere info

Følg med på vores facebook- eller hjemmeside for at se mere om Stevns Litteraturfestival.

Læs mere om Anne-Marie Vedsø Olesen på Forfatterweb

Og på hendes egen hjemmeside.

Du kan læse mere om Jim Lyngvild på hans hjemmeside.

Og du kan selvfølgelig finde dem begge på facebook og instagram.

Vi har vist nogle eksempler på bøger af de to nedenfor - de fleste af dem kan også lånes som ebøger og netlydbøger.