Per O. på Stevns Litteraturfestival

Illustrator og billedkunstner.

Per O. er manden bag omslagene til de danske Harry Potter-bøger, ligesom han har haft æren af at blive valgt som Årets Julemærkekunstner, både i 2016 og igen i 2019.

Per har arbejdet som professionel illustrator og billedkunstner siden 1986.  Hans billeder er blevet brugt af en lang række af de største danske forlag, hvilket  bl.a. har resulteret i mere end 250 bogforsider til børne- og ungdomsbøger.

Af andre der har benyttet sig af hans illustrationer kan nævnes Danmarks Nationalmuseum, DR, TV2 og Eventyrteatret.

Hans billeder er nået ud over landets grænser og er bl.a. blevet anvendt i hele Skandinavien, Holland, Frankrig, Canada og USA.

Ud over illustrationer har Per O. i en længere årrække også udført oliemalerier for private kunder.

Du kan møde Per på litteraturfestivalen, hvor han har en stand.