Søren Ulrik Thomsen - 40 år som forfatter

2021 er værd at glæde sig over, hvis man er Søren Ulrik Thomsen-fan. Først på sommeren blev hans samlede værker genudgivet i et digert værk, sidst på sommeren udkom erindringsessayet ’Store Kongensgade 23’. Og i september blev debutdigtsamlingen City Slang genudgivet i anledning af forfatterens 40-års jubilæum.

Søren Ulrik Thomsen er opvokset på Stevns, og har en stor fanskare her. Derfor har vi fundet lidt Søren Ulrik Thomsen-godter frem til jer, se længere nede.

Vil du læse meget mere om Søren Ulrik Thomsen, se videoklip og meget mere - så se artiklen om ham på forfatterweb.

Du kan også se en 40 minutters film med Søren, hvor han bl.a. fortæller om sin opvækst på Stevns. 

'Store Kongensgade 23'

Dette essay tager læseren tilbage til tiden før debuten.

I ’Store Kongens gade 23’ kigger digteren tilbage på det sted og det år, der har vist sig at være det vigtigste i hans liv: ”Punktet, hvor passerens spids kan placeres, fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind mod det, og alt senere viser tilbage til dette centrum”. Punktet er Store Kongensgade 23, 4. sal, året 1972, hvor teenageren Søren Ulrik Thomsen og familie flytter til fra ”Store fucking Heddinge”, og han oplever storbyens første berusende favntag, forelskelser og forventninger til fremtiden.

Søren Ulrik Thomsens mor lider i årene før og efter flytningen af alvorlige depressioner og er igennem syv år indlagt på psykiatrisk afdeling.

Årsagen til genbesøget på Store Kongensgade er moderens død, hvilket allerede fremgår af digterens indledning: ”14. marts kort efter midnat døde min mor. Det er blevet tid at besøge Store Kongensgade 23 igen.” Hans mor blev først rask på den anden side af sin langvarige medicinering og talrige ECT-behandlinger, men derefter fik hun over fyrre gode og rige år. Pludselig var der en læge, ”der begreb hvad hun sagde”, og så var det ikke mindst farens uendelige kærlighed og livskraft, der holdt hende oven vande.

Oplevelsen og vreden over ”Syv års virkningsløs psykiatri” fører til en længere diskussion af psykiatriens brug af psykofarmaka og elektrochok ECT, hvor forfatteren tager udgangspunkt i anden litteratur og forskellige artikler om den psykofarmakologiske udvikling. Det er interessant læsning med mange nuancer og tanker om tilværelsen, både når den funkler og kæntrer. Søren Ulrik Thomsen skriver desuden om egne årsager til skriveriet, sorgen over mistede venner, lærere og familiemedlemmer, frygten for alderdommen og om kærligheden til byen og yndlingsårstiden, efteråret.

Vi ønsker dig god fornøjelse med Søren Ulrik Thomsen.