""

5 gode nye science fiction-romaner

06.04.20
Jesper anbefaler 5 nye gode science fiction-bøger.

Her er fem anbefalinger på nye gode science fiction-bøger.

Pierce Brown: Red rising

Historien foregår i en fremtidsverden hvor mennesket har koloniseret universet. På Mars finder minearbejderen Darrow ud af, at han er blevet løjet for hele sit liv. Da hans kone henrettes for at gøre oprør mod planetens styre, slutter han sig til en gruppe oprørere for at bekæmpe styret. Bogen er første del af en serie.

Hugh Howey: Blår

I et dystopisk verdenssamfund lever de overlevende mennesker i en underjordisk kæmpesilo. Da Juliette udpeges til ny sherif, begynder hun at udforske siloens historie - og det går langsomt op for hende, at ikke alt er hvad det synes at være. Bogen er første del af en serie.

Brendon Sanderson: Stålhjerte

Et mystisk objekt har givet nogle mennesker superkræfter. Desværre er de blevet til superskurke i stedet for superhelte. I Newcago (tidligere Chicago) har den tilsyneladende usårlige Stålhjerte taget magten. David er dog fast besluttet på at få hævn over Stålhjerte, da denne slog hans far ihjel. Måske kan den mystiske gruppe ”Fortropperne” hjælpe ham. Bogen er første del af en serie.

Allen M Steele: Coyote

I år 2070 har mennesket opdaget planeten Coyote. Den opfylder alle behov for at være beboelig for mennesker. Et rumskib sendes af sted til planeten der ligger 46 lysår væk.  Det er meningen at menneskerne ombord skal være i dvale under rejsen. Men noget går galt, og kommunikationsofficeren Leslie Gillis vågner under rejsen. Bogen er første del af serie.

Andy Weir: The Martian

Astronauten Mark Watney strander alene på Mars, da han formodes at være død. Han går i gang med at lægge en plan for, hvordan han overlever alene på Mars indtil hjælpen kan komme. Men Mars er en barsk planet, og alle odds er imod ham.