Provinsbørn

I denne fortælling, hvis handling bl.a. foregår på Stevns, følger læserne en drengs opvækst fra barnedåben og indtil det tidspunkt, da han efter en udenlandsrejse vender tilbage til barndomshjemmet og bliver forlovet med barndomsveninden Ingrid. Handlingen følger det for dannelsesromanen karakteristiske forløb : hjemme, ude/hjemløs, hjemme igen. Helten forlader sit hjem for at opleve verden og finde sig selv. Efter en sådan rejse affinder vedkommende sig med sin plads i tilværelsen, hvorefter han vender hjem som et dannet, ansvarsfuldt menneske.  Dannelsesromanen var en genre, som var populær i 1800-tallet med J. W. Goethes 'Wilhelm Meisters Læreår' (1795-96) som forbillede.

'Provinsbørn' er en hyldest til barndommens by Store Heddinge, til hjemmet og den stille lykke.

I bogens indledende digt henvender forfatteren sig til sin fødeby med følg-ende ord :

'Du Barndommens By med de teglrøde Gavle,
 i Drømme og Syner jeg stedse dig ser;
 jeg læser paa Flisens blankslidte Tavle,
 et Mylder af Navne, som ikke er mer.' (Ibid., s. 5).

Den mandlige hovedperson hedder Svend Aage, og han er søn af en sko-magermester i den lille provinsby. Hans morbror bor i Standfogedhuset ved Stevns Klint, og der elsker drengen at komme, for dette sted og udsigten over Østersøen indbyder til store oplevelser. Når han og hans brødre har skuet ud over havet, har der åbnet sig en ny verden for dem og en længsel efter at komme ud og opleve verden :

Fra de smaa grønmalede Vinduer havde de set de mange Skibe, som gennem Østersøens blaa Port, enten drog ud eller kom hjem fra Eventyret. Her havde de hørt Dønningens betagende Vise og har man først faaet den i sit Øre, ja! saa er der ikke langt til Eventyret. (Ibid., s. 13).

' /./ tit roede han saa langt ud, saa Klinten lignede et smalt, hvidt Sølvbelte bræmmet af grønt Fløjl. Højrup Kirke blev til et lille, smukt Legetøjshus og Fyret syntes ikke større end et Vættelys. /./. ' (Ibid., s. 14).

Da Svend Aage skal konfirmeres og dermed tage afsked med Borgerskolen, får han og andre drenge disse formanende ord af overlærer Buck :

'Ser I, Drenge! Det gælder særligt jer, som skal udskrives i Dag; nu tror I nok, at hele Livet er en Leg fra dette Øjeblik, hvor Skoleporten lukker sig bag jer. Men læg nu mærke til, at nu begynder Livet først rigtigt. Hidindtil har I haft et Sted, hvor I kunde bo og sove; et par Forældre, som gav jer alle eders Fornødenheder. Men fra i Dag skal I forberede eder til selv at kunne skaffe alt dette. I er blevet skrevet ud af Skolen - men derfor er I langt fra færdige med Skolen. - Nej, nu gaar I ind i en langt større Skole; nemlig Livets Skole.' (Ibid., s. 21).

Juleaften, da Svend Aage ser Ingrid i kirken, beslutter han sig for at ville tage endnu mere fat i fremtiden for at kunne vinde hendes hjerte. 
Efter afslutningen på skoleårene kommer han i lære som skomager og efter at have været skomagersvend 1 år, beslutter han sig for at drage ud på en udenlandsrejse for at prøve vinger. Inden han rejser, forærer han Ingrid en ring, en tynd guldring med et opalhjerte. Bagefter har hun svært ved at sove, da hun ikke kan lade være med at tænke på, at en opalsten siges at bringe ulykke. For at komme til udlandet, skal han først over København, hvorfra han skal afrejse med tog til Korsør og derfra med skib til Kiel. I Hamborg må han overnatte, inden han den følgende dag skal sejle med det store skib 'Cap Roca' til Sydamerika. Der gives en beskrivelse af de steder, som skibet anløber på dets vej til Buenos Ayres. Da han kommer til Argentina er det regntid. Efter den første morgen at have indtaget et hurtigt morgenmåltid, tager han af sted til konsulen for om muligt at få oplysning om, hvor en af hans brødre, der begge er i udlandet, opholder sig. Denne kan imidlertid ikke give ham noget svar på hans spørgsmål, men anbefaler ham at tage til Bocca, da der på dette sted findes en dansker, som måske ved bedre besked. Da han ankommer dertil og får talt med den pågældende dansker, får han den oplysning, at broderen for 6 år siden er rejst til Patagonien. Desuden bliver Svend Aage opfordret til at forlade Argentina, da der ikke vil være nogen mulighed for, at han kan klare sig i sit erhverv som skomager der. Danskeren tilbyder at skaffe ham et job hos en fætter i New York, som har en skomagerforretning. I øvrigt foreslår han ham at lade sig hyre på skibet 'Assunction', som afsejler til Europa i løbet af et par dage. Svend Aage beslutter sig for at rejse tilbage til Tyskland med dette skib. Det lykkes ham at få hyre,  og det bliver hans opgave at pudse sølvtøj. I oktober måned anløber skibet Hamborg. Svend Aage stiger i land og bor 2 dage på Hotel 'Stadt New York'. Værten dér skaffer ham hyre på det store skib 'Vaterland', der skal afsejle til New York. Han skriver til sine forældre for at fortælle, at han først vender tilbage den følgende sommer. Da han er kommet til Ame-rika, får han arbejde som kommis. Det bliver vinter, og pludselig modtager han et brev med besked om straks at vende tilbage til fødebyen, da faderen er syg og næsten har tabt synet. Han bliver bedt om at overtage forretning-en. Svend Aage rejser hjem med det sidste juleskib 'Hellig Olaf'. På dets vej fra Amerika til Danmark anløber skibet først en norsk havn, inden det når sit bestemmelsessted : København. Da Svend Aage kommer tilbage til Store Heddinge, synes alt at være så småt, hvilket hænger sammen med, at han har vænnet sig til større forhold. Ved julebordet bliver hans og Ingrids forlovelse deklareret.

Mange år senere stiller Ingrid ham det spørgsmål, om han ikke er ked af, at han blev boende hjemme i provinsbyen i stedet for at vende tilbage til ud-landet. Han giver hende det svar, at det ikke er tilfældet, eftersom hun har stækket hans vinger.

'Provinsbørn' er en lidt kedsommelig, sentimental og støvet fortælling, som ikke rigtigt kan appellere til nutidens læsere. Imidlertid kan den for læsere med lokalkendskab til Store Heddinge have interesse, da der gives beskri-velser af byen og af jernbanestrækningen til Køge, som ligesom på Anton Nielsen tid er byens vigtigste forbindelsesled til resten af Sjælland.

Jeg vil citere følgende steder fra 'Provinsbørn' for at give eksempler på Anton Nielsens opfattelse af by og egn :

'Ude paa 'Erikstrup' laa Isen blank og stærk. Svend Aage fløj hen over dens glatte Flade og følte sig stor og stærk; han var ene paa Isen, det var allerede halvmørkt. Maanen stod rund og gylden over de hvide Snemarker.' (Ibid., s. 17).

'De røde drøvtyggende Køer stirrer saa godmodigt efter Toget; et Sted staar et Føl og faar Die, alt er saa hjemligt, saa kendt. Endnu er han paa det flade Stevns. Saa træder et Taarn frem, et Sted ud over Skovene; det er Vallø Slot.' (Ibid., s. 32).
'Langt ude en blaa Strimmel Hav med Skibe, det er Køgebugt. Nu ser han den gamle By gro ud af Morgendisen - Stevns med sine flade, frugtbare Marker er snart en Episode. Nu begynder Eventyret.' (Ibid., s. 32).

'Endelig er han i Køge. Hurtigt springer han over til det lille Tog, der holder paa Sidesporet. Han føler sig næsten hjemme, da han sidder i den lille uma-gelige Kupé; det sner ind over Stevns og Køgebugt har sit alvorlige Ansigt paa. /./ Saa lyder en hæs, forkølet Fløjten; et lille Ryk og nu damper det lille, angbrystede Lokomotiv bort fra Køge, ind mod det flade, vinterhvide Stevns; atter hilser han paa Vallø Slot; i dag har det hvid kalot paa sit Hoved, men Kragen, der skræpper af Sult paa de nøgne Marker, finder han kønnere end Sydamerikas skønneste Zirfugl. 
En skingrende Fløjten; nu nærmer han sig Stationen. Han er hjemme igen; først ser han Kirkens takkede Gavl, saa kommer Smaahaverne og nu ligger hele Byen for ham.
Det forekommer ham, at alle Ting er saa smaa, baade Station og Huse; hans Øje er indstillet paa de store Afstande.' (Ibid., s. 102 - 103).

'Helten' i denne fortælling Svend Aage har gennemgået den for dannel-sesromanen karakteristiske udvikling : hjemme, ude, hjemme igen. Han har fået prøvet sine vinger af og er dermed blevet klar til at tage ansvaret på sig i form af ægteskab og livsstilling. Han har gennemgået udviklingen henimod at blive en ansvarsfuld samfundsborger. Svend Aage gør sig i overens-stemmelse med rebslagermester Francks opfattelse den erfaring, at det er godt at komme ud i verden for at se andre forhold, da man efter en sådan rejse bedre kan finde sig til rette og skønne på forholdene i det hjemlige miljø og dermed blive til en nyttig samfundsborger.

'Provinsbørn' er en fortælling om livet i en lille by, i hvilken kirken og torvet på den tid, da Anton Nielsen levede, havde en central betydning. Det er fortællingen om den stille idyl, der udspiller sig fjernt fra verdens nød og elendighed.

Såfremt man har interesse i at læse bøger om Store Heddinge, kan det anbefales at læse 'Provinsbørn' af  forfatteren Anton Nielsen, der som sagt blev født i byen i 1873.