Den ældre Johs. V. Jensen udstødte den lille studenterroman Danskere (1896) af sit forfatterskab, og den har i mange år været et sjældent og eftersøgt nummer. Men nu er den altså kommet igen, og enhver kan ved selvsyn vurdere, om udstødelsen var berettiget. Denne lille selvkredsende roman om bondestudenten Buris Holm bygger ganske givet på et selvbiografisk stof. Indtrykket af gymnasieårene i Viborg, den første tid i København, Georg Brandes, Darwin og Nietzsche. Det hele er sat sammen med Johs. Jørgensensk tungsind og navlebeskuen, og resultatet er sandt for dyden hverken muntert eller modent. Selv om der i skildringen af Buris er adskilligt, som direkte viser frem til Mikkel Thøgersen i Kongens Fald, og selv om man mærker løvens klo i nogle af naturbeskrivelserne, som får én til at tænke på Himmerlandshistorierne, så er det alligevel utroligt, at samme forfatter også har skrevet Danskere. Hverken bogens kunstneriske eller dens underholdende kvaliteter berettiger ennyudgivelse.Den har udelukkende berettigelse som optakt til et stort forfatterskab og til belysning af senere faser i dette forfatterskab