Dette er tredie og sidste bind i en fantasy/historisk serie om kvinderne og deres krigere, om Valhal og Vanaheim, om gudindernes verden og om, hvordan den kunne have været. Forfatteren er journalist og har været krigskorrespondent og oplevet nutidig krig, i nærværende saga er vi omkring bronzealderen. Hildebrandt er dykket ned i de nordiske myter og ladet dem leve, hovedfiguren er Freja, dronningen over dem alle, der skulle ægte Odin men elskede Tor, og frem til 3. bind møder vi Saga, hendes datterdatter, der til slut beslutter at løfte arven i matriarkatet. Undervejs er historien befolket af et mylder af ånder og troldkvinder af aser og vaner, de to folkeslag der strides; slyngler, banditter, helte og slaver. Hele den nordiske mytologi får lov til vandre rundt som helt almindelige personer i en historie i genre med Marion Zimmer Branley's behandling af fx Avalons og Trojas myter. Men vi skal til vores egen Maria Helleberg for at finde lignende farverige brede penselstrøg, her er stank og røg og møg men også saft og kraft og sexscener. Denne serie er til Auel's læsere, men måske også Salerno's og Bradley's og Saga Borgs. Det er ikke de fine persontegninger, vi får, men kvinderne er stærke, og der er fuld fart på. "Auel møder Danielle Steel" kunne man kalde det