Lektørudtalelse

Forfatter: Poul-Erik Friis-Larsen

Idébog til kreativ, dekorativ udnyttelse af stof, tråd og garn i form af genbrugsmaterialer. Bogen er flot sat op med fine farvefotos og en god læselig typografi som de tidligere bøger i serien: Ting af sten og skaller,...træ,...sand og jord,...genbrug alle fra 1996. Teksten lægger hele vejen igennem vægt på nødvendigheden af at spare på resurserne, og der redegøres for, hvordan man forskellige steder i verden genbruger tekstiler. Her er forslag til fx spændende collager og applikationer, vævninger, arbejde med garn, dyr af stof, handske- og snoredukker, kludedukker og -tæpper, og patchwork. Bagest findes en ordliste, en litteraturliste, adresser på miljøorganisationer samt et register. Bogen kan inspirere og give ideér til kreative aktiviteter både i hjemmet og i skolen. De mange illustrationer er instruktive i sig selv, men teksten, der foruden vejledning i den praktiske fremstilling også omtaler kultur-, miljø- og historieemner, kræver voksenhjælp til de yngste elever. Selvlæsning og -anvendelse først fra 3.-4. klasse