Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Som titlen antyder, henvender denne bog sig til forældre, der vil i gang med at læse med deres børn. Men børnehaveklasseledere, dansklærere i indskolingen og speciallærere kan også finde inspiration i bogen

Beskrivelse

Bogen er et idékatalog, som følger kalenderåret med værktøjer og aktiviteter til de enkelte uger. Forfatteren giver "eventyrgaranti" på, at barnet kan læse, når der er gået et år. Om garantien kan holdes, kan altid diskuteres, men ved at følge bogens instruktioner og lave aktiviteterne sammen med sit barn, får man med garanti nogle gode fælles oplevelser, samtidig med at man kommer godt i gang med læseindlæringen på en sjov og hyggelig måde. Bogen er skrevet i en glad og positiv tone, som viser, at Ølgaard brænder både for børnene og for læseindlæringen. Aktiviteterne er meget varierede og praktisk orienterede, men tidskrævende. Men det er tid givet godt ud, da det er tænkt som en del af familiens "kvalitetstid"

Sammenligning

Børn kan lære at læse : reading style ud fra barnets præferencer, 2009 er oplagt også at læse sammen med denne bog. Især hvis ens barn har læseproblemer

Samlet konklusion

Inspirerende forældreguide i læseindlæring med et idékatalog med forslag til 52 ugers læsetræning. Tidskrævende, men hyggeligt og lærerigt