Lektørudtalelse

Skuespilleren Erik Wedersøe eksperimenterer i sin erindringsbog med både form og indhold ved at blande digte og normalprosa og ved at springe i tid og sted. Hans fortællinger om drengestregerne i barndommens Helsingør og forholdet til forældrene veksler med reflektioner over kristendommen, døden og de menneskelige grundvilkår i noget der kunne ligne en stream of consciousness. Der er dog også lange passager, hvor han på traditionel vis fortæller om vejen til skuespilkarrieren, forholdet til sin elskede hustru Gitte, personlige kriser, mødet med de fremmede kulturer på verdensomsejlingerne med båden Gitte Gry og oplevelserne i Den Tredje Verden som udsending for Dansk Flygtningehjælp. Erik Wedersøe skrev for en snes år siden nogle meget læste bøger om sine sejladser på verdenshavet, hvor han også reflekterede over livet og døden og kærligheden. Jeg synes den utraditionelle og personlige stil i erindringsglimtene lykkes ganske godt, men måske vil nogle læsere af skuespillerbiografier lade sig skræmme eller irritere af formen