Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

En hamster er et meget lille kæledyr. Den er et pattedyr, og kan føde 4-12 unger på en gang. Hamsteren har store kindposer, som den kan fylde med mad. En let fagbog i serien "Fagklub. Grøn" til børn fra 6-8 år

Beskrivelse

I denne bog kan du lære, hvordan man passer en hamster. Den er meget lille, og kan derfor nemt blive væk, hvis den kommer ud af sit bur. En hamster kan blive tam, hvis man sidder med den i hånden og passer godt på den. I dens bur skal der helst være noget sjovt legetøj, og altid frisk vand og mad. En hamster kan godt lide agurk, æble og pære, men får den slik, mandler, mango, kartofler eller tomater kan den blive syg. Bogen er læsepædagogisk bearbejdede, der er store farvefotos på hvert opslag, samt indholdsfortegnelse og stikordsregister

Vurdering

En god lille fagbog om hamstere. Bogen formår med få og enkelte sætninger, at give mange faktuelle oplysninger om hamsteren, og hvordan den skal passes. Teksten understøttes af de søde og sjove farvefotos, og de grønne faktabokse giver liv til bogen

Andre bøger om samme emne

Der findes mange forskellige bøger om det populære kæledyr fx Første bog om marsvin & hamster eller Hamster, men de er for lidt ældre børn