Ziramija, Et tankeeksperiment
- Tid
- 15:30 - 17:00
- Pris
-
Adgang: Gratis
- Sted
-
Store Heddinge Bibliotek
Kirketorvet 2,
4660 Store Heddinge - Det Grønne Hjørne
Bibliotek
Store Heddinge BibliotekKlimaet har ikke været det varmeste emne ved folketingsvalget, men klodens temperatur fortsætter med at stige, hvad enten vi interesserer os for det eller ej. Det går endda hurtigere end forskerne forudså for få år siden.
Hvordan ville verden have handlet, hvis man i slutningen af 1800-tallet havde vidst, hvor galt det kunne gå? Ville man have prøvet at skifte spor eller blot sagt, “den tid, den sorg”?
Tom Schiøtte forklarer i sit foredrag princippet bag den globale opvarmning og fortæller så om sin roman Ziramija. Den er et tankeeksperiment, hvor det lykkes en gruppe mennesker i 2054 at flygte fra den døende Jord, hvor troperne allerede er blevet ubeboelige. De rejser til et parallelt univers (og en parallel Jord), der ligner vores, men på et tidligere stade.
Kan flygtningenes efterkommere med deres medbragte viden ændre historiens gang i deres nye verden, eller vil den alternative Jords nationer blot fortsætte ufortrødent mod den samme, sørgelige slutning, som den verden de flygtende kom fra?
Der bliver tid til diskussion og spørgsmål efter foredraget.
Hent din gratis billet her på siden.
| Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde. |