Mandag den 19. marts skrev Østsjællands Folkeblad:

Den største turistdag i Stevns historie

Der var godt 3500 motorkøretøjer og 20.000 mennesker ved Højerup Kirke i går. – Politiet i Storehedinge klarede dagen fortræffeligt.

Der er blevet talt om, at visse dele af pressen har set for optimistisk på Højerup Kirkes stilling efter skredet. Der kunne vist til gengæld i nok så høj grad tales om andre dele af pressen, der har – skal vi sige –taget lidt for kraftigt fat til den anden side. Forholdet er jo nemlig det, at der efter det skete ikke mere er nogen, der ikke tænker på sikring af den resterende del af kirken, og derfor kan man vist efter en rolig overvejelse nok gå ud fra som givet, at det, der nu står igen, vil blive bevaret. Der falder ikke mere af kirken hverken i dag eller i morgen – det har også flere kapaciteter sagt – og da der meget hurtigt vil blive gjort noget for at hindre lerlaget i at ødelægges af vind og vejr, er der afgjort ingen anledning til ophidselse. Var det på den anden side så slemt, at ”hver time var kostbar ”, hvor tør man så overhovedet forlange noget menneske til at gå i gang med sikringsarbejdet. Det ville jo i så fald være forbundet med overhængende livsfare. Nu vil der, efter hvad der hævdes fra alle sider, hurtigst muligt blive gjort noget, og der er derfor kun grund til at se kirkens fremtid roligt i møde. Spørgsmålet, der står tilbage er blot, hvad der skal gøres, og hvorledes det skal gøres.

Et vindue, der bevarer udsigten. Gamle revner

Nationalmuseumsdirektør Dr. Mackeprang, har i går givet Politiken en udtalelse, der falder nøje i tråd med det syn, vi hidtil har haft på sagen. Man lægger blandt andet mærke til, at museumsdirektøren siger, at de revner i kirken, der er talt så meget om, sikkert ikke er opstået nu, og at de ikke frembyder nogen fare for kirken. Lokale folk ved at berette om disse revner fra lange tider tilbage. I øvrigt udtaler museumsdirektøren:
Jeg har nu forhandlet med ministeriet, og jeg har i sinde at foreslå, at et lille tremandsudvalg snarest bliver sendt derned – en geolog, en ingeniør og en mand her fra museet. Det kan derigennem forklares, om det er forsvarligt at byge muren til, og om muldlaget under kirken kan holde. Det ser jo ud til, at som skrænten nu står, er der ingen fare for et større skred igen.
Vil man mure kirkehvælvingen helt til?
Ja, men der må indsættes et vindue, ikke bare en lille glug, men et stort vindue, så at udsigten kan bevares…….jeg hører jo fra alle sider om, hvor enestående skøn, den skal være.
Man taler om, at også kirkeskibet er revnet?
Der er en revne, men jeg er ikke så sikker på, at den er opstået nu. Den frembyder næppe fare, for murerne er meget tykke og bærer derfor deres egen vægt, og der er jo ingen hvælvinger til at spænde dem ud. Derimod må vi undersøge undergrunden. Det er absolut nødvendigt, at sikre os imod, at regnskyl skal kunne få muldlaget til at glide ud – ved en limstensmur vil det forhåbentlig kunne sikres.
Og om flytning af kirken bliver der ikke tale?
Nej det anser jeg for ganske udelukket, og en Guds lykke er det da, at vi ikke begyndte derpå. Når det hele stod så skrøbeligt, kunne vi have risikeret en frygtelig ulykke ved at foretage så stort et arbejde på skrænten.

Den voldsomste trafik i mands minde – Vejene i Højerup køres sønder og sammen

Det er sikkert ikke meget forkert, når man regner med, at vejene i Højerup Kommune de sidste dage har været befærdet af op mod 5000 motorkøretøjer, og der er som tidligere omtalt også allerede tydelige spor deraf. For en kommune som Højerup, der kun spænder over 419 ha. og ikke har store midler til rådighed, er det selvfølgelig mindre morsomt.
Vi bliver ikke alene støvet godt til herude, sagde sognerådsformand H.C. Hansen, Enghavegården, til os i går, men vi får også vore veje kørt sønder og sammen. Nu hjalp det jo lidt, at trafikken tilbage blev ledet om ad Tommestrup, men galt ser det ud alligevel. Så voldsom trafik har vi aldrig før oplevet herude.
Hvad mener befolkningen derude om skredet?
Først og fremmest at man ikke skal flytte kirken.
Tror De, der falder mere?
Nej, det, der skal falde denne gang, er faldet. Men selvfølgelig vil regnens indvirkning på lerlaget under kirken være en fare, man må have sin opmærksomhed henvendt på og søge at hindre, ellers vil der jo med tiden følge mere efter.

Østbanen fik ikke så stor trafik som ventet

Østsjællands Jernbane var også blandt dem, der havde truffet forberedelser til en meget stor dag. Gennem radio blev det lørdag aften meddelt, at der ville løbe gennemgående vogne fra Københavns Hovedbanegård til Rødvig, og der ville desuden gå ekstratog fra Faxe om formiddagen med tilslutning i Hårlev til toget, der medførte københavnsrejsende. Dagen skuffede imidlertid lidt. På Hårlev Station mener man løseligt anslået, at der er befordret ca. 500 passagerer ekstra. Men man var belavet på mange måder. Man havde bl.a. ventet, at en del af dem, der var med skib til Rødvig havde lidt sådan af søsyge, at de var taget med toget hjem. Men dette håb glippede, da ”Saltholm” slet ikke gik i havn. Toget, der havde de mange rejsende med fra København, var det ordinære, der er i Storehedinge ved 11-tiden. Det returnerede til ordinær tid kl. 6.26. Der var to lokomotiver for, og foruden de to faste vogne i toget, var der tre ekstra vogne af Statsbanernes og seks ekstra vogne af Østbanens. De fleste passagerer stod af i Storehedinge, kun en mindre del fortsatte til Rødvig.

Hvordan man klarede det store besøg

Aldrig nogen sinde har Stevns og Højerup i turistmæssig henseende oplevet en dag som i går. Der var tider på dagen, hvor vejene var en eneste lang kæde af automobiler og motorcykler. Færdselen begyndte jævnt fra morgenstunden, og den steg hastigt indtil den ved 2 - 3 tiden kulminerede. Politiet i Storehedinge, Østsjællandske Jernbane, automobilerne og hotellerne i Storehedinge, Højerup og Rødvig havde belavet sig på en meget stor dag, og de skilte sig fra den på den smukkeste måde. Hotellerne havde det meste af dagen alt det, de kunne overkomme, og alle lokaler måtte tages i brug; men ikke et øjeblik brød det sammen. Til ellevetoget i Storehedinge var der foruden de mange drosker og vogne rekvireret nogle turistbiler. De måtte køre tomme hjem, da de rejsendes antal ikke var nær så stort som antaget.

Damperen kunne ikke gå ind

Turistdamperen ”Saltholm”, som dampskibsselskabet Øresund havde sendt med turister, kunne ikke gå ind til Rødvig på grund af den stærke brænding, og de 150 passagerer, der var om bord, måtte nøjes med at se klinten fra skibet, der blev liggende ud for klinten et kvarterstid, hvorefter det atter satte kursen hjemefter med sine søsyge passagerer.

20.000 kommer sikkert de faktiske forhold nærmest

Der hersker stor uenighed om antallet af motorkøretøjer og besøgende ved klinten i går. Det er imidlertid med et mildt udtryk meget stærkt overdrevet, når Berlingske Tidende i dag nævner henholdsvis 10.000 og 50.000. Efter de oplysninger, vi fra mange forskellige og kompetente sider har indhentet, kommer man sandheden nærmere, når man anslår de besøgendes antal til ca. 20.000 og antallet af motorkøretøjer til godt 3500. Nogle ikke uinteressante oplysninger, som vi er kommet i besiddelse af, synes at bekræfte denne antagelse. Tømrermester H.P. Larsen, Klippinge, har sammen med sin familie foretaget en optælling af samtlige motorkøretøjer, der kom der forbi fra kl. 10 formiddag til 7 aften. Hr. Larsen indestår for, at der ikke er talt forkert. Resultatet er 2.121 automobiler, over 200 motorcykler og 337 almindelige cykler. Automobilernes bogstaver kan Hr. Larsen også opgive. Der var 1126 K-biler, 588 A-biler, 199 E, 132 H, 51 B, 38 C, 1 M, 1 F-bil. Nu var det selvfølgelig ikke alle motorkøretøjer, der kom denne vej, men sikkert den største del. Købmand Chr. Richter talte en tid fra 12 - 3, 2300 vogne forbi Rådhuset i Storehedinge, og politimester Ravn talte om eftermiddagen i Vestergade på 20 minutter 160 vogne.

Noter

Lørdag eftermiddag aflagde Dronningen og Prins Knud besøg ved kirken. Lidt senere kom Kronprinsen alene i sin bil. De kongelige opholdt sig ved klinten en times tid, og tog interesseret ødelæggelsen i øjesyn. Inde i kirken, hvor politibetjent Paaschburg, hvem Prins Knud med et smil genkendte fra ”Kroketspillene på Sorgenfri i 1916”, viste rundt, benyttede Dronningen lejligheden til at tage nogle fotografier. En af Nordisk Films fotografer optog det kongelige besøg i levende billeder.



Kilde: Østsjællands Folkeblad. Mandag den 19. marts 1928