Inspiration for voksne

Ny funktion i appen Biblioteket: Nyt til dig

Nu kan du få personlige læseanbefalinger direkte i din indbakke!

Af Marianne Sivertsen

""

Den nye funktion 'Nyt til dig' i appen Biblioteket gør det endnu nemmere at opdage gode bøger og blive inspireret – helt uden at du selv behøver at lede.

Hvad er 'Nyt til dig'?

Nyt til dig er et personligt nyhedsbrev, der sendes ud 1–2 gange om måneden. Her får du anbefalinger, som passer til dine interesser — baseret på det du låner, reserverer eller har gemt i appen.

Tre typer inspiration

Afhængigt af hvor du er i din læsecyklus, kan du modtage forskellige typer nyhedsbreve:

  • 'Mangler du en ny læseoplevelse?' – månedlige forslag, plukket fra bibliotekets nye indkøb. Perfekt, hvis du trænger til ny inspiration.
  • 'Forslag uden ventetid' – får du, hvis du har reserveret en populær bog med lang ventetid. Du får anbefalinger til lignende materialer, der er klar til lån med det samme.
  • 'Fordi du har lånt' – når en bog snart skal afleveres, får du forslag til nye materialer, der ligner det, du har læst.

Og som sagt: Du vil max modtage 2 nyhedsbreve om måneden.

Sådan tilmelder du dig

Du kan tilmelde eller framelde dig under:
Min side → Indstillinger → Email.

Hvor kommer nyhedsbrevene fra?

Anbefalingerne sendes direkte til din mail og er tilpasset med Stevns Bibliotekernes logo, så du tydeligt kan se, at det er en service fra os.