Carit Etlar

Carit Etlar (pseudonym for Carl Brosbøll) skrev romanen 'Dronningens Vagtmester' i 1855. Romanen er en fortsættelse af 'Gøngehøvdingen', der udkom i 1853.

Forfatterens forbilleder inden for den historiske roman har været de franske forfattere, ikke mindst Honoré de Balzac, Victor Hugo, Alexandre Dumas den Ældre og Eugène Sue.

Carit Etlar førte med  H. F.  Ewald en diskussion om, hvorvidt historiske romaner bør være korrekte i deres tidsskildring. Etlar var af den opfattelse, at historiske romaner først og fremmest skal være romaner, mere end de skal være en beskrivelse af personernes skikke, sæder o.s.v.

Etlar  havde i den historiske roman fundet sit ståsted. Han sigtede primært mod det voksne publikum, men ungdommen blev med tiden hans primære læserskare.

Hans historiske romaner er bygget meget enkelt op med et par hovedfigurer som f. eks. Svend Gønge og Ib, der henholdsvis personificerer den efter-tænksomme, retsindige og den foretagsom, ihærdige hjælpertype. Modstand-erne skildres som feje og slette karakterer.

Den historiske roman er romantikkens mest populære genre, og med sine historiske romaner nåede Carit Etlar ud til en bredere læserskare end det var tilfældet for B. S. Ingemanns vedkommende.

Også i dag er en historisk roman som 'Dronningens Vagtmester' læseværdig, ikke mindst for stevnsboere, der kender de lokaliteter, der omtales i denne roman, bl. a. Gjorslev, hvis pyramidetårn kan ses vidt omkring på det flade stevnske land. Der er også en anden kvalitet ved denne udgave af 'Dronning-ens Vagtmester' (udgivet af Jespersen og Pios Forlag i 1933), idet den inde-holder de meget fine og levende tegninger af Poul Steffensen. Nævnes skal den sidste illustration i bogen, på side 252, hvor man ser Kulsoen med arme-ne i vejret, stående på den isflage, der fører hende ud i havet og dermed døden.

I Holtug er der som bekendt en lokalitet ved navn 'Kulsti Rende', der er dannet under istiden. Den har fået navn efter den onde kulso, der skulle være blevet sat ud netop her på dette sted ved klinten.

Der skal her sluttelig lyde en opfordring til at tage en lille tur ud i det stevn-ske land og bese ikke mindst Gjorslev, hvor den stakkels Ib sad fast på det stejle tag i flere døgn, men også Kulsti Rende, hvor ondskaben, personificeret i Kulsoen, mødte sit endeligt.

Der er ikke grund til at drage over åen efter eventyr, for det findes også her, i digt som i virkelighed. Et forslag til nye oplevelser skal derfor være 'Dron-ningens Vagtmester' og en tur ud i det grønne, når foråret frister til sådanne eventyr og oplevelser.

God fornøjelse!