Guidet tur i Mindelunden
- Tid
- 13:00 - 15:00
- Sted
-
Store Heddinge Bibliotek
Kirketorvet 2,
4660 Store Heddinge - Mindelunden i Højerup
Bibliotek
Store Heddinge BibliotekI samarbejde med
Lise SøelundTag på en hyggelig sommertur til Højerups seværdigheder sammen med Østsjællands Museums dygtige guide, filosof og kulturformidler Lise Søelund.
På turen fortæller Lise Søelund om Højerups og Stevns Klints dramatiske kulturhistorie. Du kan blandt andet høre om den gamle kirke i Højerup som mistede koret ved et stort klinteskred i 16. marts 1928 og om, hvordan man skar kridtsten ud af klinten i gamle dage.
Fra kirken går turen videre til Mindelunden, hvor Lise fortæller om nogle af de kendte personligheder fra Danmarkshistorien, som mindes her. Du kan blandt andet høre om sprogforskeren Peder Syv og om præsten Christian Richard, som skrev ”Altid frejdig, når du går”.
Turen er en enestående mulighed for at fordybe dig i et spændende stykke kulturhistorie sammen med Lise Søelund, som vil sørge for at du får indsigt og viden om Højerups og Stevns Klints kulturhistorie.
Vi mødes på P-pladsen ved Højeruplund.
Vi runder af med en kop kaffe og lidt sødt.
| Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde. |