Forholdet mellem Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig, som bestod i de første år af 1950'erne frem til en brat afbrydelse i 1954 har gennem årene været genstand for mange spekulationer og megen rygtedannelse i litterære kredse. Karen Blixen har selv, således forstod man det, givet et billede af det i sin fortælling "Ekko", men noget konkret har ikke foreligget. Nu giver den anden part sin fremstilling. Thorkild Bjørnvig fortæller inspireret om de år, hvor han havde næsten fast ophold på Rungstedlund, og hvor han og den store forfatterinde gensidigt hjalp og inspirerede hinanden. Man får et indtryk af den Karen Blixen, som blev en fælles inspirationskilde for mange af de unge digtere omkring Heretica. Men det skjules ikke, hvilken belastning den Pagt de to havde indgået med hinanden efterhånden blev og som førte til bruddet. Som det fremstilles i "Ekko" så den store kunstnerinde, som vel i nogen grad følte sig udskrevet, i den unge digter en mulighed for stadig at skabe ved athjælpe ham frem i hans kunst, ved at søge at forme ham. Inspirationen udviklede sig til belastning for begge parter, men også til frugtbare resultater både i Bjørnvigs digtning og i en fortsættelse af Karen Blixens forfatterskab i endnu tre bøger. Bogen henvt. der sig vel ikke som årets to tidligere bøger om Karen Blixen til det store publikum, men er nok så betydningsfuldt et led i billedet af hende