Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Spændende start på den nye serie "Samlingens vogter" om shamanisme, skjulte verdner og et ubrydeligt venskab mellem Kevin og hans papsøster Kaya. De må kæmpe imod stærke kræfter i underverdenen for at redde storesøster Sophias sjæl. Til drenge og piger fra 10 år

Beskrivelse

13-årige Kevin hjælper grandonkel Kaj med at rydde op i kælderen. Kaj fortæller at han er shaman og at samlingen består af kraftgenstande fra hele verden. Hjemme er Henrik og hans datter Kaya flyttet ind hos Kevin, hans mor og storesøster Sophia. Kevin vil gerne være shaman og får en opgave af Kaj. Han løser opgaven ved at hjælpe Kaya med at falde til i den nye familie. Kevin og Kaya besøger Kaj, som sender Kevin til underverdenen. Her får han kragernes velsignelse, så han må færdes i underverdenen. Men inden Kevins uddannelse til shaman kan komme i gang, dør Kaj desværre, og Kevin arver samlingen. En dag forsvinder en ting fra samlingen: skrinet med tyvefælden, og Kevins storesøster, Sophia forandrer sig. Kevin og Kaya må ud på en livsfarlig rejse for at redde Sophia. En rejse, der fører dem dybt ned i en verden fuld af ånder og skjulte farer. Forfatteren kender vi fra mange gode serier fx "Gamerz" og "Doktor Z"

Vurdering

Meget spændende bog, som er virkelig velskrevet i et ungt sprog. Helt klassisk for Kasper Hoff og ligeså god som hans øvrige bøger

Andre bøger om samme emne

Der kan læses om magi og shamaner i Pigen med snogen. [Bind] 1 og Djinnernes by