Toner fra et lukket land
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Adgang: Gratis
- Sted
- Sankt Katharina Kirke, Store Heddinge
I samarbejde med
Sankt Katharina KirkeI Sankt Katharina Kirke møder vi violinist Peter Piotr Gasior, der med ord og toner åbner vinduerne til en barndom i Krakov under kommunismen – og til den senere transformation til et demokratisk system i 80’erne og 90’erne. Store politiske hændelser set og oplevet fra et meget personligt perspektiv af en ung musiker.
Peter Piotr deler hverdagsglimt, håb og modstandskraft — og lader musikken give fortællingen farve. Foredraget og de små stykker på violin flettes sammen til en stemningsfuld helhed, hvor vi både forstår og mærker historien.
Det er gratis at deltage, men billet er nødvendig.
Om Peter Piotr Gasior
Født i Krakow, polsk violinist, dirigent, violinlærer og doktor af musikkunst (DMA). Begyndte at spille violin i en alder af fem år.
Kom i 1993 til Danmark, først til Odense Symfoniorkester - og senere som 3. koncertmester til DR Underholdningsorkestret i København, hvor han arbejdede til orkestrets lukning i 2015.
I de sidste 10 år har han fast samarbejdet med Det Ny Teater.
Piotr har optrådt som solist i Polen, Danmark, Tyskland og USA, men i de seneste år er han ved at udvikle sin dirigentaktivitet i Danmark, Ukraine, Polen, USA og Mexico.
| Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde. |