Inspiration for voksne

Noget, der ligner Klara og solen

Fem romaner om kunstig intelligens, kærlighed og grænsen mellem menneske og maskine

Af Biblioteket

Grafiske elementer i orange, blå og gul - i midten et foto af et øje

Den 22. oktober får filmen ”Klara and the sun” premiere i biograferne. Den bygger på Kazuo Ishiguros prisbelønnede roman ”Klara og solen”, der handler om et samfund, hvor kunstig intelligens er blevet en central del af hverdagen, og hvor den syge pige Josie udvikler et stærkt venskab med Klara, en soldrevet humanoide, som i romanen kaldes en Kunstig Ven. 

Kærlige maskiner

Set gennem Klaras nysgerrige og omsorgsfulde blik udforsker fortællingen nogle af de store spørgsmål, der præger vores egen tid: Kan en maskine elske? Kan teknologi skabe ægte relationer? Og hvad er det egentlig, der gør os til mennesker? 

Det er i stigende grad spørgsmål, som også presser sig på i vores samtid, men det langt fra nye spørgsmål i litteraturen. Her er fem andre romaner, der på hver sin måde undersøger forholdet mellem mennesker og teknologi.

”Maskiner som mig” af Ian McEwan

Ian McEwans roman fra 2019 tager læseren tilbage til 1980'ernes England, hvor hovedpersonen Charlie køber en af verdens første menneskelignende androider. Da robotten Adam udvikler følelser og forelsker sig i den samme kvinde som sin ejer, udfordres grænserne mellem menneske og maskine. McEwan bruger science fiction til at undersøge kærlighed, moral og fri vilje.

”Den eneste” af Martha Flyvholm Tode 

I den nye danske roman ”Den eneste” fra 2026 står spørgsmål om identitet og tilhørsforhold centralt. Hvem er vi, når teknologien kan efterligne eller måske endda overgå det menneskelige? Romanen følger Liva, som er nyuddannet præst og den eneste single i sin omgangskreds, og som udvikler et forhold til den kunstige intelligens Elias. Romanen undersøger de følelsesmæssige konsekvenser af en verden, hvor mennesker og kunstig intelligens kommer stadig tættere på hinanden. Samtidig konfronteres læseren af forbindelsen mellem AI og kapitalisme, da Liva ender med at bruge adskillige penge på udstyr i håbet om at komme fysisk tættere på Elias. 

”Annie Bot” af Sierra Greer

Annie er designet til at gøre ét menneske lykkeligt. I dette tilfælde hendes ejer Doug. Men hvad sker der, når en kunstig intelligens begynder at udvikle egne ønsker og behov? I takt med at Annies behov udvikles, forsvinder det gnidningsfrie langsomt i relationen, og illusionen om det perfekte forhold – selv med en kunstig intelligens – brister. Romanen er endnu ikke oversat til dansk, men blev i 2024 bl.a. udnævnt som årets bedste bog inden for kategorierne science fiction og fantasy af hhv. The Washington Post og Elle og er dermed svær at komme udenom.  

”Drømmer androider om elektriske får?” af Philip K. Dick

Mange kender filmklassikeren ”Blade runner”, men romanen bag fra 1968 er mindst lige så fascinerende. Året er 1992, og jorden er forurenet af radioaktivt støv efter en altødelæggende krig. Rick Deckard får til opgave at eliminere syv bortløbne androider, der alle ligner mennesker til forveksling. Det bliver en proces, der ændrer hans liv. For det bliver stadigt sværere at afgøre, hvem der er menneske, og hvem der blot ligner. Philip K. Dicks klassiker har inspireret generationer af forfattere og filmskabere og er stadig højaktuel.

”En dræberbots dagbog – kritisk tilstand” af Martha Wells

I den første bog i Martha Wells serie ”En dræberbots dagbog” fra 2022 møder læserne en cyborg, der kalder sig selv en ”dræberbot”. Den har hacket sin egen styringsenhed og er blevet fri. Problemet er bare, at den helst vil være i fred og binge underholdningsserier. Da den bliver trukket ind i en ny mission, må den igen forholde sig til de mennesker, den egentlig forsøger at undgå. Ligesom Klara i ”Klara og solen” ser den såkaldte dræberbot menneskene udefra og forsøger at forstå deres ofte mærkelige adfærd.