En rundrejse i musikken
Tag med Bibliotekar Jesper Pondal rundt i de nyeste musikudgivelser i 2024 og 2025, som han selv er har lyttet til og klart vil anbefale. Jesper kommer hele verden rundt med musik lige fra Bermuda til Hviderusland og hjem til Danmark igen. Lyt dig frem og lad rytmerne inspirere dig!
Af Marianne Sivertsen

Det legendariske engelske rockband The Cure udgav I 2024 ” Songs of a lost world”. Det er The Cures første album kun med nykomponeret musik siden 2008. Bandet er dog i høj grad tilbage med et fremragende album. Det vækker virkelig minder fra deres legendariske ”disintegration” fra 1989.
Heather Nova er en singer/songwriter fra Bermuda. ”Breath and air” er hendes 12. studiealbum. Hendes debutalbum udkom i 1993. ”Breath and air” er endnu et rigtigt flot album fra hende med sange der virkelig understøtter hendes utroligt smukke stemme.
Belaya Polosa er fjerde album fra hviderussiske Molchat Doma. Bandet spiller en fremragende blanding af synth-pop og post-punk tilsat masser af ekstra melankoli fra forsanger Egor Shkutko.
Danske Kira Skov er tilbage med et nyt fremragende album. Det er klassisk Kira Skov med masser af stemninger og utrolig smukt. En del af sangene er med på lydsporet til tv-serien generationer.
Amerikanske Bon Ivers udgivelse udkom i 2007. Sable, fable er deres femte studiealbum. Bandet har stadig den karismatiske Justin Vernon i front. De leverer endnu en god omgang af deres letgenkendelige indierock/pop. Man kan dog mærke lidt mere positivitet end på tidligere udgivelser.