Bliv låner på Stevns Bibliotekerne

Alle, der bor i Danmark, kan frit benytte biblioteket. Det er gratis at låne materialer med hjem.

Sådan bliver du oprettet

Du kan som voksen selv oprette dig som låner ved hjælp af NemID. Det gør du på siden, hvor du kan oprette dig selv.

Du kan selvfølgelig også blive oprettet af personalet, hvis du kommer på biblioteket i den betjente tid - husk at have dit sundhedskort med.

Er du under 18, skal du have en økonomisk ansvarlig for at blive oprettet.

Pinkode

Du skal have en pinkode. Den bruger du til at låne på bibliotekerne, at få adgang til dine oplysninger på hjemmesiden, og til at låne fra e-biblioteket.

Du kan selv ændre din pinkode, når du er logget ind på hjemmesiden.

Har du glemt din pinkode, kan du få en ny ved henvendelse på biblioteket.

Få besked via mail eller SMS

Vi har brug for din e-mailadresse og/eller mobilnummer for at kunne sende reserveringsbeskeder mm til dig.