Sammensmelt

""
Mad - workshops - fællesaktiviteter - alt er gratis! -Lavet af unge, til unge.
Date
Tid
16:00 - 19:00
Bibliotek
Hårlev Bibliotek
I samarbejde med
  • Ung til Ung Fællesskaber på Stevns
  • Kulturel Kapital
Adresse

Bredgade 1
4652 Hårlev
Danmark

Ung til Ung Fællesskaber på Stevns har i samarbejde med Kulturel Kapital taget initiativ til at lave et arrangement for unge af unge på Stevns fredag den 10.10. i anledning af Danmarks Mentale Sundhedsdag. 

Målgruppe: Unge 12-27 år.

Ung til Ung har inviteret Stevns Musikskole, Social Psykiatrien i Stevns, Ungdomsrådet og Stevns Bibliotekerne med som samarbejdspartnere, og vi sagde selvfølgelig alle ja :-)

På dagen vil der være workshops, fællesaktiviteter og et ministreetfoodmarked.  

Ingen tilmelding, alt er gratis - så bare kom!

Programmet

Der vil bla. være STOMP med Stevns Musikskole: ’Her kan du give den gas på spande, baljer og tønder og mærke den fede energi, når vi sammen skaber rytmer og kæmpe lyd. Alle kan være med til STOMP og der garanteres for en fed oplevelse og et godt grin.’ 

På Biblioteket vil Ziska stå for højtlæsning. Ziska vil læse en novelle eller et digt højt: ’Undervejs vil vi holde en pause og sammen vil vi snakke om teksten og om hvad den får os til at tænke og føle. Du skal ikke forberede noget – bare duk op og vær med! Det handler om fællesskab, refleksion og at sætte ord på egne tanker. Perfekt for dig, der vil opleve historie og læsning på en ny og nærværende måde.’

Ung til Ung Fællesskaber vil stå for flere forskellige aktiviteter. 
Det er hyggeligt at være kreativ sammen med andre. Marie vil bla. have en workshop, hvor du kan lave dine egne helt unikke smykker. Du får lov til selv at vælge de materialer der skal indgå i dine smykker. 

Der vil også være en brætspilscafe, hvor du kan komme og spille dit yndlingsbrætspil eller måske blive inspireret af nogle af de andre i cafeen og lære nye brætspil.  

Det er også Ung til Ung Fællesskaber der står for ministreetfoodmarkedet. Her kan du smage på Alfreds hjemmelavede pizzaer, få en ristet pølse eller bygge din egen sandwich. Ministreetfoodmarkedet finder du udenfor ved indgangen til Mødestedet.

På bibliotekets lille amfie-scene vil Dorthe fra Kulturel Kapital lege med ABC-metoden for trivsel og fællesskab. Dorthe har nogle kort med og der er mulighed for at spille ’20 spørgsmål til professoren’. Under hele SAMMENSMELT arrangementet vil Dorthe også komme rundt og høre jer unges bud på fester og udflugter, der skaber sjove fællesskaber efter ABC’ens Act, Belong and Commit. Måske lyder det lidt nørdet, men det bliver ret sjovt. 

Ungdomsrådet vil stå for en workshop, hvor du har mulighed for at komme og drøftesmå politiske cases, som er vedkommende for unge på Stevns. Her har du mulighed for at give din mening til kende.

De unge fra Værestedet i socialpsykiatrien vil have en workshop, hvor du kan komme og være kreativ og give din mening til kende ift. hvordan det er at være ung på Stevns anno 2025.

De unge som er med til at planlægge dagen har besluttet, at der skal være mulighed for at trække sig lidt fra programmet. Så i dagens anledning er Ungelokalet, som ligger i forlængelse af biblioteket omdannet til ’Oasen’, hvor du kan møde andre unge, som også har brug for et break. 

Inden SAMMENSMELT slutter vil Laura byde op til folkedans. Laura vil guide til sjov fællesdans, hvor alle kan være med. 

Om ABC for mental sundhed:

Ung til Ung Fællesskaber er partner i ABC for mental sundhed, som er et partnerskab forankret på Københavns Universitet. Der er pt. ca. 95 partnere. Stevns Kommune er også partner. ABC står for Act, Belong og Commit. Oversat til danske forhold betyder det, at for at fremme den mentale sundhed, er det vigtigt at vi gør noget aktivt, at vi gør det sammen og at vi gør noget meningsfuldt. 
Fokus ift. SAMMENSMELT er derfor, at de unge får nogle hyggelige timer sammen, hvor de kan være aktive og gøre noget sammen, som giver mening for dem. 

Ambitionen for arrangementet SAMMENSMELT er også, at aktiviteterne primært er lavet af unge til unge på Stevns.  

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.