""
Foredrag/debat

Korea overtager verden

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Hårlev Bibliotek
Bredgade 1
4652 Hårlev
Fra BTS og BLACKPINK til Squid Game, Parasite, K-beauty og kimchi – den koreanske bølge er overalt. Men hvorfor lige Korea? Og hvordan er et lille land pludselig blevet et globalt kulturelt kraftcenter, som unge (og deres forældre!) over hele verden følger tæt?

I dette underholdende og farverige foredrag tager Signe Lilja jer med ind i historien, motoren og magien bag den koreanske popkultur. Vi dykker ned i, hvordan K-pop blev et milliardfænomen drevet af koreografier, fællesskab og fan-power; hvorfor K-dramaer rammer så stærkt; og hvordan koreanske film, mad og makeup er blevet en fast del af unges hverdag og identitet verden over. 

Signe Lilja viser klip, musikvideoer og eksempler undervejs – både til at grine af og blive klogere af.

Du får svar på bl.a.:

  • Hvorfor taler hele verden om Korea lige nu?
  • Hvordan er koreanske kulturprodukter blevet globale trendsættere?
  • Hvad gør fandom og fællesskaber så stærke i K-pop?
  • Hvem banede vejen før BTS og BLACKPINK?

Foredraget er for alle – uanset om du allerede har en samling photocards derhjemme, eller du bare er nysgerrig på fænomenet. Det er sjovt, energifyldt og samtidig et seriøst blik på, hvordan popkultur former os globalt.

Foredraget er gratis, men du skal have billet. Hent den via billetknappen her på siden.

Om Signe Lilja

Signe Lilja har i over seks år arbejdet professionelt med formidling af koreansk popkultur og holder jævnligt oplæg for festivaler, bureauer og produktionsselskaber. Hun er desuden fast ekspert på P1 og Go’ Morgen Danmark. For nylig afholdt hun foredraget på Roskilde Bibliotek, hvor det blev en stor succes blandt både unge og forældre.