Infomedia bliver til Retriever
Infomedia og Retriever er fusioneret, og det betyder, at adgangen til mediearkivet bliver flyttet til Retriever den 14. april.
Af biblioteket
Hvor du før brugte Infomedia, vil du fra 14. april i stedet bruge Retrievers mediearkiv, når du har behov for at fremsøge artikler fra danske aviser og tidsskrifter.
Retriever giver adgang til at søge ned i mere end 40 millioner danske artikler på tværs af redaktionelle medier helt tilbage til 1980'erne og opdateres løbende med de nyeste artikler.
Hvad betyder ændringen?
- Retriever indeholder samme kilder og artikler, som du kender fra Infomedia.
- Retrievers platform har et andet design og et lidt andet søgesprog, end du kender fra Infomedia.
- Ligesom med Infomedia vil du kunne tilgå Retriever via bibliotekets digitale tilbud
- Ændringen træder i kraft den 14. april 2026.
- Se en introduktionsvideo til Retriever
- Download en hjælp til Retrievers søgesprog
- Læs Retrievers FAQ til mediearkivet her
Har du spørgsmål til den nye platform, er du altid velkommen til at kontakte biblioteket for hjælp og vejledning.