Få besøg af en forfatter i stuen
Gratis litteraturmøder for private læsekredse og interessegrupper.
Af Marianne Sivertsen

Private læsekredse trives som aldrig før. Nu vil et forfatterdrevet initiativ bringe læsekredse og forfattere sammen. Der er via dette initiativ skabt mulighed for, at forfattere med deres bøger som udgangspunkt kan føre gode og nære samtaler med deres læsere.
Bogbrancheguiden har oprettet en portal for booking af de tilmeldte forfattere. Forfatteren er gratis, men nogle forfattere skal have transporten betalt.
Dette initiativ er forholdsvis nyt (startet op i 2024). Der kommer løbende nye forfattere til.
Alt hvad der skal til
1. Du skal kunne samle minimum 6-8 læsere – som kender hinanden på forhånd.
2. Gruppen skal være interesseret i den forfatter du kontakter og have læst en af dennes bøger før i mødes. Det taler du nærmere med forfatteren om når …
3. du har kontaktet forfatteren direkte via formularen på dennes profil.
Mere info
Få mere information, og book her: Forfatter i Stuen
Billedet er gengivet med tilladelse fra Forfatteristuen.dk