Expired

SmåbørnsCafé med snak om billedbøger

""
Her kan du komme og lege med dit barn, og mødes med andre forældre med børn 0-2 år.
Date
Tid
10:00 - 12:00
Bibliotek
Hårlev Bibliotek
I samarbejde med
Stevns Kommunes sundhedspleje
Adresse

Bredgade 1
4652 Hårlev
Danmark

Læsetid er hyggetid – og alle bøger kan være med!

Når du læser sammen med dit barn, åbner du døren til både nærvær og nysgerrighed. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på – det vigtigste er, at I er sammen om oplevelsen. Dialogisk læsning handler om at tale om det, I ser og læser, og alle bøger kan bruges til at skabe samtaler, undren og grin.

Vi præsenterer nye pege- og billedbøger for 0-2 år, der inviterer til fælles læsestunder og gode snakke. 

Om SmåbørnsCaféen

I SmåbørnsCaféen kan du komme og lege med dit barn og mødes med andre forældre med børn mellem 0 og 2 år.

Det foregår på Hårlev Bibliotek hver mandag fra kl. 10.00 til 12.00.

Det er helt uforpligtende. Du kommer, de gange du har lyst. Der vil være kaffe på kanden til alle.

Mange mandage vil der fra kl. 10.00 være små oplæg på 30-45 min. fra børnefaglige personer med fokus på småbørn: 
Talehørekonsulent, kiropraktor, sundhedsplejerske, sangpædagog, babymassør, bibliotekar, pædagog, tandlæge.

Følg med her på hjemmesiden og evt. også på facebook: Stevns Bibliotekerne.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.