Om denne begivenhed

Tid
15:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Lokale
Mødestedet
Målgruppe
Voksne
Workshops

TID – et samskabelsesprojekt med Kunstmuseet Trapholt

29.04.24
Stevns Bibliotekerne er blevet Craftpartner til Kunstmuseet Trapholt. Vi danner derfor rammen om et broderifællesskab for de interesserede.
  • Håndarbejdet i projektet er BRODERI
  • Vi skal arbejde på (gammelt) HVIDT SENGELINNED. Og vi vil opfordre deltagerne til at kigge i gemmerne, i genbrugsbutikker eller til familie/bekendte for at finde stof.
  • Efter at have overvejet og reflekteret over begrebet tid, skal hver deltager brodere ét ORD. Forinden arbejdes der med processen fra skitse til broderi, skrift/typografi og udtryk og oversættelse heraf til broderi.

Der er ikke undervisning, men vi mødes i et fællesskab om projektet. Sammen finder vi ud af, hvad vi har brug for; hvis der er interesse for det, ser vi vejledningsvideoer, tips og tricks fra Trapholt sammen. Gode samtaler om begrebet TID, om broderi, form og betydning er i vente. Sammen får vi styr på dogmerne for projektet.

Det er Tekstilkunstner Kristine Mandsberg, der har udarbejdet  det fællesskabte projekt.

Læs mere her: Tid » Trapholt – her er også link videre til facebook-gruppen.

Hør også vores lokale Karen Secher; P1 Kulturen, interviewe museumsdirektør Karen Grøn om projektet.

Forløbet går over 8 mandage (undtagen 2. påskedag) med start 4. marts og slut 29. april. I tidsrummet 15-18 kan du komme og gå som du vil. Du kan godt være med, selv om du ikke kan møde op hver gang.

Medbring de ting du skal bruge. Biblioteket har dog 'forsvindingsmarkere'.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.