Børnehavebibliotek i Rødvig Børnecenter

11.03.15
Stevns Bibliotekerne og børnehaverne i Stevns Kommune har indledt et samarbejde omkring udlån af bøger til børnehavebørn.

Rødvig Børnecenter


Det første Børnehavebibliotek er nu startet i Rødvig Børnecenter. Biblioteket har leveret 10 poser med nye og spændende bøger, som forældre og børn kan låne med hjem.

Det er så vigtigt for børnenes sproglige udvikling og begrebsdannelse, at der bliver læst højt i hjemmet og der er jo næsten ikke noget mere hyggeligt end at sidde med en lille på skødet og læse i en billedbog.

Det vil bibliotekerne gerne bidrage til og i første omgang bliver der oprettet børnehavebiblioteker i Rødvig Børnecenter, Erikstrup Børnecenter, Klippinge Børnecenter og Tryggevælde Øst.

Vi har lavet 4 sæt bogposer, som vil blive fordelt i børnehaverne og skiftet ud 4 gange på et år.

Vi håber meget, at der bliver taget godt mod tilbuddet og at rigtig mange børn og voksne får læst en masse gode bøger og at børnefamilierne bliver så vilde med at læse bøger, at de er nødt til at hente endnu flere på bibliotekerne.