Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Kort om bogen

Kan mor mon gætte hvem der har sendt et gækkebrev? Det får 6-7-årige svar på i denne bog

Beskrivelse

Siv får hjælp af far til at lave et gækkebrev til mor - de plukker tre vintergækker i haven. "Gæk, gæk, gæk, kom Lis i en sæk" skriver de og limer vintergækkerne på. Mor har tre gæt på hvem brevet er fra - er det fra far, er det fra mormor eller er det fra Jon - først på fjerde forsøg gætter hun på Siv. Siv får et påskeæg af mor. Bogen er illustreret med helsides farvelagte tegninger, og teksten er formuleret med lydrette og lydnære ord med max. 3 bogstaver. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside

Vurdering

Bogens flotte og udtryksfulde farvelagte tegninger understøtter teksten på allerbedste vis, så historien bliver overskuelig for læseren. Bogen er indbundet med et fast omslag og vil for mange være den første rigtige bog, de får i hånden. Bogen er læsepædagogisk veltilrettelagt, og vil uden tvivl vække begejstring hos læseren

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med En hæl til Puk der også henvender sig til den absolutte begynderlæser