Breaking: "Læsetvang er lort!"

Slut med læsetvang og kedelige bøger!

Under kampråbet ”Læsetvang er lort!”  vil Adrian sige nej til læsetvang og kedelige bøger. Det gør han gennem at sætte klistermærker på bøgerne, hvor der står ’Brandvarm anbefaling’, for som han siger ’kedelige bøger skal bare dø, ellers brænder jeg en hund, ok?’. Adrian opfordrer alle børn til at gøre oprør og sætte klistermærker på de bøger som de vil læse – og som ingen voksen kunne finde på at anbefale. Nej til tvangslæsning og kedelige bøger – ja til sjove og farlige bøger!

Baggrunden for kampagnen er dalende læselyst blandt børn. Og da bibliotekerne spurgte over 130 børn mellem 10 og 13 år, hvad der havde indflydelse på deres lyst til at læse, så svarede børnene, at dét at blive tvunget til at læse 20 minutter om dagen, og hvor de voksne bestemmer, hvad der er ”rigtig læsning” havde en negativ indflydelse på deres læselyst.

Med denne kampagne ønsker vi at skabe et udgangspunkt for en samtale om hvad der giver læseglæde for det enkelte barn, og hvordan vi sammen med børnene kan finde bedre indgange til læsningen, end at sætte æggeuret på 20 minutter og bøger fra da de voksne var børn.

Derfor er alle børn velkomne til at komme på Store Heddinge Bibliotek og Strøby Egede Bibliotek og sætte de brandvarme klistermærker på de bøger, som de synes er fede at læse, så andre også får øje på dem.  Hvem ved, måske vil forældre, lærere og bibliotekarer lære et eller andet om bøger. Ellers brænder Adrian en hund!

Se teaservideo med Adrian her: